Om ghettorepræsentanter efter lov om kommunernes styrelse.
- Fremsat 3. okt. 2018
- 1. behandling 26. okt. 2018
- 2. behandling 18. dec. 2018
- 2. behandling 18. dec. 2018
- 3. behandling 20. dec. 2018
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Ghettorepræsentanter).
Resume
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler for de såkaldte ghettorepræsentanters opgaver og beføjelser. Lovforslaget fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren med virkning for den kommunale valgperiode udpeger tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter. Ghettorepræsentanternes opgave er ifølge lovforslaget at følge almene boligorganisationers og kommuners og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet af sådanne boligområder, og kommunernes indsatser vedrørende repatriering fra sådanne områder. Lovforslaget følger op på regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” og regeringens politiske aftale med Dansk Folkeparti af 17. august 2018 om ghettorepræsentanterne og deres opgaver og kompetencer. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.