Om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
- Fremsat 23. feb. 2005
- 1. behandling 1. mar. 2005
- 2. behandling 26. apr. 2005
- 3. behandling 10. maj 2005
Vis fuld titel
Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Resume
Loven sikrer bl.a., at omkostningerne ved tilbudsgivning bliver mindsket, f.eks. er det nu kun muligt at forhandle med op til tre tilbudsgivere, og eventuelle andre tilbudsgivere frigøres fra deres tilbud, når en sådan forhandling indledes. Endvidere bliver det med loven kun muligt at indhente et fjerde underhåndsbud, hvis dette tages uden for lokalområdet. Endelig skal udbydere, der indleder forhandlinger, altid give de fravalgte tilbudsgivere begrundelse for fravalget, hvilket forventes at styrke retssikkerheden for tilbudsgiverne. Baggrund: Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at en undersøgelse havde vist, at tilbudsgiversiden brugte mange ressourcer ved at afgive tilbud på offentligt finansieret byggeri. Formålet med lovforslaget var at undgå unødvendige ressourcetræk uden at begrænse mulighederne for en effektiv konkurrence.