Om etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.
- Fremsat 7. nov. 2018
- 1. behandling 13. nov. 2018
- 2. behandling 11. dec. 2018
- 3. behandling 13. dec. 2018
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond. (Etablering og finansiering af forskningsenheder med særligt fokus på transformativ forskning m.v.).
Resume
Lovforslaget følger op på regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi "Danmark - klar til fremtiden" fra december 2017 og regeringens målsætning om, at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet. Med dette lovforslag ønsker regeringen at skabe rammerne for, at der via Danmarks Grundforskningsfond etableres og finansieres forskningsenheder, der skal have særligt fokus på transformativ forskning og videnskabelige gennembrud, og som skal kunne konkurrere med den absolut bedste internationale forskning. Med forslaget øges grundforskningsfondens årlige uddelingsramme fra ca. 460 mio. kr. til 470 mio. kr. (2018-priser), sådan at Danmarks Grundforskningsfond kan uddele midler til etablering af de nye forskningsenheder og samtidig videreføre fondens nuværende aktiviteter, herunder Centers of Excellence. Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte øvrige ændringer af lov om Danmarks Grundforskningsfond. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.