Stadfæstet Lovforslag

Om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

L 160 · Samling 2018-19 (1. samling)

  1. Fremsat 6. feb. 2019
  2. 1. behandling 21. feb. 2019
  3. 2. behandling 26. mar. 2019
  4. 3. behandling 28. mar. 2019
Vis fuld titel

Forslag til lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.

Lovforslaget gør det muligt at anvende den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster, der hindrer skatteudhuling og overskudsflytning i forbindelse med dobbeltbeskatningsoverenskomster, når betingelserne for dette er opfyldt. Den multilaterale konvention er udarbejdet i OECD-/G20-regi som et led i det såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shifting). Formålet med konventionen er, at landene på en enkel måde skal kunne tilpasse deres dobbeltbeskatningsoverenskomster inden for konventionens rammer. Konventionen indeholder en række tiltag til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning. Konventionen indeholder også bestemmelser om, at tvister kan afgøres ved en voldgiftsprocedure. Konventionens forskellige bestemmelser vil være gældende for allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster i det omfang, at parterne er enige om dette. Samtidig er konventionens bestemmelser i alt væsentligt indarbejdet i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, og de kommer hermed i vid udstrækning til at danne grundlag for fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret