Stadfæstet Lovforslag

Om fremme af digitale mobilitetstjenester m.v.

L 129 A · Samling 2018-19 (1. samling)

  1. 2. behandling 26. feb. 2019
  2. 2. behandling 26. feb. 2019
  3. 3. behandling 28. feb. 2019
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven. (Fremme af digitale mobilitetstjenester m.v.).

Formålet med forslaget er at gøre det muligt for såvel den offentligt finansierede kollektive trafik som den markedsbaserede at udvikle og drive nye og innovative digitale mobilitetstjenester til gavn for brugerne. Udvikling af digitale mobilitetsløsninger skal gøre det lettere at være passager i den kollektive trafik, f.eks. vil den samlede rejse kunne planlægges, bestilles og betales i én app. Med forslaget kan rejsekortets og rejseplanens funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste under ét selskab og med én fælles bestyrelse, så der kan sikres en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tjeneste og en samlet prioritering af udviklingstiltag for begge produkter. Endvidere skal de offentlige trafikvirksomheder stille udvalgte transportdata til rådighed for erhvervslivet og stille deres standardbilletter til rådighed for videresalg gennem tredjepart. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret