Om indførelse af id-kort i byggebranchen.
- Fremsat 1. mar. 2019
- 1. behandling 23. apr. 2019
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af id-kort i byggebranchen.
Resume
Ifølge forslaget skal regeringen fremsætte lovforslag, der med virkning fra den 1. september 2019 indfører et obligatorisk id-kort med sikkerhedsuddannelse m.m. gældende for ansatte i virksomheder i byggebranchen, herunder indehavere af enkeltmandsfirmaer. Id-kortet skal indeholde følgende oplysninger: – Navnet på kortholderen. – Kortholderens fødselsdato. – Billede af kortholderen. – Kortholderens underskrift. – Kortnummer. – Navnet på virksomheden eller enkeltmandsvirksomheden. – Registrering hos SKAT, RUT, social sikring, arbejdsskadeforsikring og eventuel erhvervsforsikringsdækning. – Uddannelse, efteruddannelse og en sikkerhedsuddannelse af minimum 1 dags varighed. – Varigheden af uddannelsens gyldighed. Kortet skal udstedes og vedligeholdes af en offentlig myndighed og implementeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, hvor der samtidig tages højde for de redskaber, arbejdsmarkedets parter allerede har udviklet på dette område, f. eks. byggebranchens uddannelseskort.