Om valgret ved valg til menighedsråd for personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.
- Fremsat 2. okt. 2019
- 1. behandling 10. okt. 2019
- 2. behandling 19. nov. 2019
- 3. behandling 21. nov. 2019
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd. (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne og tilintetgørelse af valgkort og valglister).
Resume
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om valgret og valgbarhed sådan, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, får valgret og valgbarhed ved valg til menighedsråd. Lovforslaget indeholder herudover ændringer i forbindelse med den nye form for valg til menighedsråd. Det foreslås således, at det fremover er menighedsrådene, der – efter udløb af klagefristen og afgørelse af eventuelle valgklager – skal sikre, at valglister, valgkort, stemmesedler m.v. tilintetgøres. Kirkeministeren bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale.