Stadfæstet Lovforslag

Om forskellige ændringer af retsplejeloven for Grønland.

L 11 · Samling 2019-20

  1. Fremsat 2. okt. 2019
  2. 1. behandling 1. nov. 2019
  3. 2. behandling 10. dec. 2019
  4. 2. behandling 10. dec. 2019
  5. 3. behandling 12. dec. 2019
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.).

Lovforslaget er med enkelte sproglige justeringer en genfremsættelse af forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (lovforslag nr. L 228, folketingsåret 2018-19, 1. samling), som blev fremsat for Folketinget den 24. april 2019, men som bortfaldt som følge af valgudskrivelsen. Forslaget har for det første til formål at indføre en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager og gengivelse heraf, når de tekniske forudsætninger er til stede. For det andet indfører lovforslaget mere tidssvarende regler for at udtage dna-prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets efterforskningsmuligheder. For det tredje skal lovforslaget sikre, at der kan udnævnes en yderligere dommer ved Retten i Grønland, så det i endnu højere grad er muligt at fokusere på kortere sagsbehandlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Derudover styrkes mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og Retten i Grønland. Lovforslaget har endelig til formål at revidere sammensætningen af en række råd og nævn, bl.a. som følge af nedlæggelsen af KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening). Lovforslaget indgår i regeringens arbejde for at give justitsområdet i Grønland en standard, som svarer til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de grønlandske forhold.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret