Om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger.
- Fremsat 6. nov. 2019
- 1. behandling 19. nov. 2019
- 2. behandling 17. dec. 2019
- 3. behandling 19. dec. 2019
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).
Resume
Lovforslaget går ud på, at udbydere af potentielt aggressive grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger pålægges at indberette oplysninger herom til Skatteforvaltningen, med henblik på at Skatteforvaltningen vil kunne underrette andre EU-medlemsstaters skattemyndigheder om sådanne ordninger. Der skal desuden skabes hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler ved bekendtgørelse, der gennemfører Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU, hvad angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6), og at skatteministeren vil kunne gennemføre tilsvarende aftaler med lande uden for EU.