Om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og præcisering af dobbelttællingsbestemmelse.
- Fremsat 13. nov. 2019
- 1. behandling 21. nov. 2019
- 2. behandling 17. dec. 2019
- 2. behandling 17. dec. 2019
- 3. behandling 19. dec. 2019
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Ændring af krav til anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.).
Resume
Lovforslaget går ud på, at kravet om, at bæredygtige biobrændstoffer skal udgøre mindst 5,75 pct. hæves til 7,6 pct. i 2020. Lovforslaget skal medvirke til at sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse i henhold til VE-direktivet om at anvende mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransportsektoren i 2020. Det foreslås desuden, at der for året 2020 fastsættes et minimumsiblandingskrav for anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til benzin på 5 pct. Endelig foreslås det, at den gældende dobbelttællingsbestemmelse tilpasses seneste EU-lovgivning, hvilket vil sige, at listen over de særlige biobrændstoffer, der kan tælle dobbelt (eksempelvis affald eller andre restprodukter) i forhold til konventionelle biobrændstoffer (såsom sukkerrør, raps og majs) opdateres med tilhørende overgangsbestemmelser.