Om ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste.
- Fremsat 20. nov. 2019
- 1. behandling 29. nov. 2019
- 2. behandling 17. dec. 2019
- 2. behandling 17. dec. 2019
- 3. behandling 20. dec. 2019
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).
Resume
På baggrund af ”Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012”, der er indgået den 18. november 2011 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev ydelsesloftet i § 42 i serviceloven ændret med virkning fra 1. juli 2012. Samtidig med denne ændring burde der have været foretaget en nødvendig konsekvensændring i den tilhørende reguleringsbestemmelse i lovens § 182. Formålet med lovforslaget er således at bringe ydelsesloftet i § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i serviceloven i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012, således at det aftalte ydelsesloft fra 2012 fremskrevet til 2020-niveau fastsættes korrekt i serviceloven. Forslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2020.