Om forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19.
- Fremsat 14. apr. 2020
- 1. behandling 16. apr. 2020
- 3. behandling 21. apr. 2020
- 2. behandling 21. apr. 2020
- 2. behandling 21. apr. 2020
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge. (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden).
Resume
Med lovforslaget foreslås det pga. covid-19 at indføre en bestemmelse om, at perioden 9. marts til 9. juni 2020 skal anses for en forlængelsesgrund på linje med øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde. Det foreslås også, at hvis kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder, fordi modtageren ikke har indfriet kravet om 225 timers arbejde, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen. Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før 9. marts 2020, vil ikke i suspensionsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Personer, der måtte få ordinære arbejdstimer i suspensionsperioden, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.