Om styrkelse af lejerne.
- Fremsat 22. apr. 2020
- 1. behandling 28. apr. 2020
- 2. behandling 2. jun. 2020
- 2. behandling 2. jun. 2020
- 3. behandling 3. jun. 2020
- 3. behandling 4. jun. 2020
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne).
Resume
Forslaget sætter en begrænsning for, hvor meget huslejen efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kan stige ved at fjerne den såkaldte margin for det lejedes værdi, som muliggør, at lejen kan fastsættes til et beløb, som ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi. Fremover kan lejen ikke overstige det lejedes værdi. I forslaget indgår endvidere en række ændringer, som har til hensigt at styrke lejernes position og huslejenævnenes funktion, navnlig i forbindelse med behandling af sager om forbedringer ifølge § 5, stk. 2. Forslaget udmønter sammen med lovforslag nr. L 176 og lovforslag nr. L 177 den boligpolitiske aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 30. januar 2020 om: Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.