Forkastet Beslutningsforslag

Om opløsning af rocker- og indvandrerbander.

B 5 · Samling 2011-12

  1. Fremsat 27. okt. 2011
  2. 1. behandling 3. feb. 2012
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af rocker- og indvandrerbander.

Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen søge at opløse de rocker- og indvandrerbander, der havde deltaget i den verserende bandekrig, ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeltes af justitsministeren eller af en anden myndighed, der var bemyndiget hertil af justitsministeren, jf. grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt. Forslagsstillerne henholdt sig bl.a. til, at Københavns Byret den 19. september 2011 afgjorde, at Hells Angels havde været i krig med en række indvandrerbander i København. 15 HA-støtter blev kendt skyldige i kølleoverfald, opbevaring af våben og sprængstof samt 6 drabsforsøg. På baggrund af dommens ordlyd havde professorer i hhv. forfatningsret og strafferet vurderet, at dommen umiddelbart syntes at tilsige, at der var grundlag for at opløse de implicerede rocker- og indvandrerbander ved dom.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
2. (sidste) behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret