Om midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 m.v.
- Fremsat 19. maj 2020
- 1. behandling 19. maj 2020
- 2. behandling 20. maj 2020
- 3. behandling 20. maj 2020
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).
Resume
Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midlertidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, hvis det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpenge. Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på samme måde. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.