Stadfæstet Lovforslag

Om tilpasning af den centrale refusionsordning efter lov om social service.

L 197 · Samling 2019-20

  1. Fremsat 26. maj 2020
  2. 1. behandling 28. maj 2020
  3. 2. behandling 23. jun. 2020
  4. 3. behandling 25. jun. 2020
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Tilpasning af den centrale refusionsordning).

Lovforslaget har til formål at sikre en større finansieringsmæssig sikkerhed for de kommuner, der har mange dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. Det foreslås, at man afskaffer kravet om, at der skal være mindst fire søskende anbragt uden for hjemmet, før udgifterne til anbringelse kan summeres til én refusionssag. Således skal udgifterne til alle indsatser for den enkelte familie uafhængig af antallet af søskende kunne medregnes i samme refusionssag. Desuden skal beløbsgrænserne for refusionsordningen på voksenområdet nedsættes, så de svarer til grænserne på børneområdet. Herudover ønskes at indføre en ny grænse, hvor kommunerne vil kunne få refusion på 75 pct. af udgifter i den enkelte sag, der overstiger 2.050.000 kr. Endelig skal refusionen af udgifter i en enkeltsag kunne fortsætte for borgere efter det fyldte 67. år, hvis udgifterne var omfattet af refusionsordningen umiddelbart inden det fyldte 67. år. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret