Om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.
- Fremsat 11. nov. 2020
- 1. behandling 24. nov. 2020
- 2. behandling 18. dec. 2020
- 2. behandling 18. dec. 2020
- 3. behandling 21. dec. 2020
Vis fuld titel
Forslag til lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.
Resume
Lovforslaget har til formål at etablere et uafhængigt tilsyn med Skatteforvaltningens it-område bestående af fem eksterne eksperter. Det foreslås, at it-tilsynet gives en række tilsynsbeføjelser, bl.a. at it-tilsynet skal forelægge sager for skatteministeren, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke følges af Skatteforvaltningen. Skatteministeren skal efterfølgende informere Folketingets Skatteudvalg herom. Endvidere forslås det, at It-tilsynet gives mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om en redegørelse for større og væsentlige beslutninger på it-området og om uddybende beslutningsgrundlag for f.eks. større strategiske beslutninger. Desuden foreslås det, at It-tilsynet skal orientere skatteministeren om It-tilsynets arbejde i en årlig redegørelse, som forud for offentliggørelsen bliver forelagt for Folketingets Skatteudvalg. Endelig er It-tilsynet tiltænkt en rolle i forhold til behandling af relevante indberetninger, som It-tilsynet modtager via whistleblowerordninger, der dækker Skatteforvaltningens it-område.