Om adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd m.v.
- Fremsat 9. dec. 2020
- 1. behandling 15. dec. 2020
- 2. behandling 23. feb. 2021
- 2. behandling 23. feb. 2021
- 3. behandling 2. mar. 2021
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. (Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd m.v.).
Resume
Det foreslås, at De Økonomiske Råds formandskab får til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Formandskabet skal således mindst én gang årligt vurdere adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af tiltag vedrørende offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige investeringer samt skatter og afgifter. Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrapportering afgive anbefalinger til finansministeren, som finansministeren responderer på efter et ”følg eller forklar”-princip. Lovforslaget indebærer endvidere en reduktion af antallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd med 2 medlemmer, og at antallet af medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd øges med 1 medlem.