Om mere fleksibel hjælp til familier med børn med handicap.
- Fremsat 21. dec. 2020
- 1. behandling 2. mar. 2021
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp til familier med børn med handicap.
Resume
Forslaget har til formål at sikre, at familier med børn med handicap får større frihed til selv at tilrettelægge hverdagen på den måde, der giver mening for dem. Familien skal have muligheden for selv at administrere hjælpen. Dette skal ifølge forslagsstillerne ske ved at ændre familiens samlede bevilgede hjælpertimer til et beløb, som forældrene selv kan disponere over ved planlægning af hjælpertimer. Med lovændringen får kommunen pligt til at tilbyde forældrene at få hjælpen tildelt som en samlet pulje, hvilket giver dem ret til at tilrettelægge hjælpen, så den passer bedst muligt ind i familiens hverdag. Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 143, folketingsåret 2015-16.