Om lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur.
- Fremsat 10. mar. 2021
- 1. behandling 26. mar. 2021
- 2. behandling 11. maj 2021
- 2. behandling 11. maj 2021
- 3. behandling 27. maj 2021
Vis fuld titel
Forslag til lov om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur.
Resume
For at opnå en tilstrækkelig grad af sikkerhed i teleinfrastrukturen ønsker regeringen at styrke telemyndighedernes muligheder for at sikre den kritiske teleinfrastruktur, bl.a. i forhold til teleudbydernes anvendelse af leverandører af kritisk teleudstyr og -tjenester. Formålet med lovforslaget er derfor at skabe hjemmel til, at telemyndighederne, dvs. Center for Cybersikkerhed, kan forbyde konkrete leverandøraftaler vedrørende den kritiske teleinfrastruktur, hvis aftalerne vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Udover,at Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde vil kunne forbyde teleudbydere at indgå leverandøraftaler, indebærer lovforslaget også, at Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde vil kunne forbyde teleudbydere at opretholde en allerede indgået aftale, der vedrører kritiske komponenter og systemer, hvis den enkelte aftale vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed. Desuden vil Center for Cybersikkerhed i særlige tilfælde kunne forbyde teleudbyderes anvendelse af kritiske komponenter og systemer, hvis anvendelsen vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed.