Om nedsættelse af en kommission vedrørende proportionalitet mellem lovovertrædelse og sanktion ved anbringelses- og behandlingsdomme.
- Fremsat 9. mar. 2021
- 1. behandling 3. maj 2021
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission vedrørende proportionalitet mellem lovovertrædelse og sanktion ved anbringelses- og behandlingsdomme.
Resume
Formålet med beslutningsforslaget er, at regeringen nedsætter en kommission, der i forbindelse med den bebudede 10-årsplan for psykiatrien skal komme med forslag til ændringer af straffelovens §§ 16 og 68-73 a om straffrihed og særforanstaltninger, så der bliver større proportionalitet mellem lovovertrædelse og sanktioner for personer, der har fået en anbringelses- eller behandlingsdom. Formålet med kommissionsarbejdet er at nå frem til en model, hvor særforanstaltninger udelukkende anvendes i sager om farlig kriminalitet, der almindeligvis ville føre til en fængselsstraf, og hvor særforanstaltninger desuden ikke har en varighed, der er væsentlig længere end varigheden af en fængselsstraf.