Stadfæstet Lovforslag

Om tilskud til Færøernes hjemmestyre.

L 38 · Samling 2011-12

  1. Fremsat 23. nov. 2011
  2. 1. behandling 29. nov. 2011
  3. 2. behandling 7. feb. 2012
  4. 2. behandling 7. feb. 2012
  5. 3. behandling 1. mar. 2012
Vis fuld titel

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012.

Det foreslås i lovforslaget, at tilskuddet til Færøernes hjemmestyre fastsættes til 615,5 mio. kr. i 2012. Af bloktilskuddet på 615,5 mio. kr. vedrører de 117,0 mio. kr. særforsorgen, 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, 283,6 mio. kr. sundhedsvæsenet og 1,6 mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium. Det er i forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (lovforslag nr. L 169/2005) forudsat, at de sagsområder, der er overtaget efter § 9 i hjemmestyreloven, fortsat varetages af de færøske myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af de færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse områder ikke berøres af lovforslaget. Såfremt hjemmestyret i perioden overtager sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud, vil det i medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder indebære, at de færøske myndigheder også overtager de med områderne forbundne udgifter. I det tilfælde vil der herefter skulle ske en reduktion af bloktilskuddet.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for politiske bem. og ÆF
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret