Stadfæstet Lovforslag

Om imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i visse sager om udgang.

L 77 · Samling 2021-22

  1. Fremsat 10. nov. 2021
  2. 1. behandling 26. nov. 2021
  3. 2. behandling 20. jan. 2022
  4. 2. behandling 20. jan. 2022
  5. 3. behandling 25. jan. 2022
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven. (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på hospital eller institution ved dom).

Formålet med lovforslaget er at implementere de initiativer, der er indeholdt i myndighedernes fælles ”Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter” fra den 17. marts 2021, som på Justitsministeriets område kræver lovændringer. Ifølge forslaget ønskes der ændringer i retsplejeloven med henblik på at skabe øgede muligheder for at anvende brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, og øgede muligheder for besøgskontrol over for varetægtsfængslede rocker- og bandemedlemmer. Der foreslås derudover ændringer med henblik på at skabe øgede muligheder for at afholde videoretsmøder, hvis den sigtede eller tiltalte vurderes undvigelsestruet. Der foreslås endvidere ændringer i straffuldbyrdelsesloven med henblik på at give kriminalforsorgen øgede muligheder for at anvende håndjern og øvrige sikringsmidler. Derudover foreslås, at der etableres hjemmel til at fastsætte regler, der muliggør anvendelse af yderligere sikringsmidler ud over de allerede anførte i straffuldbyrdelsesloven. Endelig foreslås der etablering af hjemmel i straffeloven til at fastsætte regler om delegation af afgørelseskompetencen i visse sager om udgang m.v. for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller institution ved dom. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2022.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for ændringsforslag
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret