Foretaget Forespørgsel

Om regeringens holdning til det kinesiske pres på Litauen.

F 32 · Samling 2021-22

Vis fuld titel

Vil udenrigsministeren redegøre for regeringens holdning til det massive politiske og økonomiske pres, som Litauen oplever fra kinesisk side på grund af landets tilladelse til, at Taipeis repræsentationskontor tog navneforandring til Taiwans repræsentationskontor, og for, hvilke konkrete handlinger regeringen og EU har taget for at bakke Litauen op i den ekstremt følsomme og alvorlige politiske og økonomiske situation, som landet befinder sig i?

Endnu ikke behandlet

Forespørgslen er anmeldt, men endnu ikke behandlet i salen.

Forhandling af F 32: Om regeringens holdning til det kinesiske pres på Litauen. tirsdag den 29. marts 2022 · Møde 81
Uffe Elbæk (FG) Ordfører
Tak for det. Årsagen til, at jeg overhovedet har bedt om den her forespørgsel, er den problemstilling, som blev beskrevet meget fint i Information fra den 24. januar af Martin Gøttske, og han brugte en meget malende beskrivelse af, hvad det er, vi står over for, og nu citerer jeg direkte: »I den geopolitiske skolegård er lillebitte Litauen lige nu ved at få bank af gigantiske Kina. Og imens står Litauens klassekammerater fra EU og ser til med forfærdelse – uden at gribe ind.« Det var den beskriv...
Jeppe Kofod Minister
Først og fremmest tak til hr. Uffe Elbæk og de øvrige forespørgere for dagens forespørgselsdebat, F 32. Der spørges jo til regeringens holdning til det kinesiske pres på Litauen, som hr. Uffe Elbæk redegjorde for. Dernæst spørges der til, hvilke konkrete handlinger regeringen og EU har taget for at bakke op om Litauen. Jeg ser frem til vores debat her i salen i dag. Jeg vil indlede med at redegøre for sagen samt de konkrete og principielle spørgsmål, den rejser. Litauen annoncerede i sommeren 20...
Fortsættelse [afstemning] af F 32: Om regeringens holdning til det kinesiske pres på Litauen. torsdag den 31. marts 2022 · Møde 84
Fra referatet:

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse. Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 56 af Annette Lind (S), Michael Aastrup Jensen (V), Karsten Hønge (SF), Martin Lidegaard (RV), Søren Søndergaard (EL), Marcus Knuth (KF), Søren Espersen (DF), Peter Seier Christensen (NB), Henrik Dahl (LA), Uffe Elbæk (FG), Torsten Gejl (ALT) og Jens Rohde (KD), og der kan stemmes. Afstemning slutter. For stemte 103 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, ALT, Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 56 er enstemmigt vedtaget. Hermed er forespørgslen afsluttet.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret