Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse.

B 96 · Samling 2021-22

Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse.

Beslutningsforslaget handler om, at der skal oprettes et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse med det formål at bidrage til udvikling af et mere involverende og demokratisk samfund. Centeret skal først og fremmest forske i og fremme nye værktøjer samt understøtte eksisterende værktøjer, der kan bruges til at styrke og videreudvikle demokratiet og det politiske system. Som eksempel herpå skal centeret ifølge forslaget bidrage til udvikling af nye ideer og løsninger, som kan styrke borgernes politiske engagement og medindflydelse og lyst til at deltage i demokratisk dialog og aktivitet.

Lennart Damsbo-Andersen (S) Ordfører
Tak, formand. I Socialdemokratiet er vi optaget af at få så mange som muligt til at involvere sig i og bidrage til den demokratiske proces. Vi deler forslagsstillernes bekymring, i og med at der over tid er blevet færre, der er aktive i de politiske partier, og at den demokratiske samtale både ude i virkeligheden og – meget apropos det forrige punkt – på de sociale medier mere og mere er præget af en snæver elite. Derfor er vi også glade for at få debatten rejst her i Tinget i dag, for vi folket...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret