Om kommunal mulighed for at omfatte dieseldrevne personbiler af eksisterende miljøzoner.
- 2. behandling 15. mar. 2022
- 2. behandling 15. mar. 2022
- 3. behandling 22. mar. 2022
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner).
Resume
Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg mulighed for at beslutte, at der i deres eksisterende miljøzoner skal være forbud mod at køre i dieseldrevne personbiler uden partikelfilter. Der forslås en mulighed for dispensation i særlige tilfælde og en ordning med få tidsbegrænsede undtagelser, der tilgodeser de tilfælde, hvor man ikke kan få et partikelfilter, og hvor der samtidig er særlige forhold gældende for køretøjsejerne. Forslaget udmønter aftalen ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling” af den 14. september 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om at give kommunalbestyrelserne i de nuværende miljøzonekommuner mulighed for at beslutte at skærpe de nuværende miljøzoner til at omfatte dieseldrevne personbiler.