Om skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.
- Fremsat 30. mar. 2022
- 1. behandling 19. apr. 2022
- 2. behandling 17. maj 2022
- 2. behandling 17. maj 2022
- 3. behandling 2. jun. 2022
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet m.v.).
Resume
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden for borgerne på socialområdet. Lovforslaget udmønter dele af temaet skærpet opfølgning og tilsyn med kommunerne i initiativet om bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som indgår i den politiske »Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025«. Aftalen er indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 19. november 2021. Lovforslaget indeholder en skærpelse af kravene til kommunalbestyrelsens behandling af det såkaldte danmarkskort. For det andet indeholder lovforslaget et forslag om at udvide kommunalbestyrelsens forpligtelser til at drøfte resultater og konklusioner fra Ankestyrelsen af betydning for kommunen. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, og at den ophæves igen med udgangen af 2025 grundet en tidsbegrænset finansiering af den politiske aftale.