Stadfæstet Lovforslag

Om nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023.

L 204 · Samling 2021-22

Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).

Lovforslaget udmønter to elementer af "Aftale om kompensation til borgere for stigende energipriser" indgået den 24. juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti: Lempelse af elafgiften i fjerde kvartal 2022 og i 2023, og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023. Der foreslås en lempelse af den almindelige elafgift, så den fra 1. oktober 2022 lempes med 4 øre pr. kWh stigende til 4,3 øre pr. kWh i 2023 (2022-priser). Det foreslås desuden at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag, så fradraget maksimalt kan udgøre 43.500 kr. (2022-niveau) for indkomståret 2022. For indkomståret 2023 forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag til 44.300 kr. (2022-niveau). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2022.

Troels Ravn (S) Ordfører
Tak for det. Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat betydning for dansk økonomi. De stigende el- og gaspriser rammer mange danskere, og særlig de grupper uden de store indtægter bliver ramt hårdt. Vi kan alle mærke det, når vi tanker bilen op, og når vi handler, men nogle mærker det som sagt hårdere end andre, og der har vi naturligvis en pligt til at hjælpe. Samtidig skal vi gøre det her på en måde, som både er retfærdig og socialt balanceret på den ene side og økonomisk ansvarlig...
Jeppe Bruus Minister
Tak for det, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget, som jo i virkeligheden ligger i naturlig forlængelse af, at der også er et bredt politisk forlig bag det her forslag. Der er ingen tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at også dansk økonomi bliver påvirket. Danskerne mærker det, bl.a. når varmeregningen skal betales, når der skal betales benzin, og når dagligvarerne skal indkøbes. Udviklingen i priserne er kommet relativt pludseligt og hurtigt, og mange danskere h...
Søren Egge Rasmussen (EL) Ordfører
Det er jo korrekt, at der ikke er ændringsforslag til det her forslag om at sænke elafgiften med 4 øre. Det er sådan noget, som kan hjælpe nogle danskere med et lavt forbrug. Hvis man har et lavt forbrug på 2.000 kWh, er det 80 kr. om året. Og så kan jeg notere mig, at der er nogle partier i den offentlige debat, der gerne vil sænke afgiften fuldstændig ned til det minimale, så man sænker den med 68 øre yderligere. Det er der så ikke ændringsforslag om i dag. Der er så nogle partier, f.eks. Vens...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret