Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far (borgerforslag).

B 13 · Samling 2022-23 (2. samling)

Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om sorgberedskab til familier med hjemmeboende børn, som pludseligt og tragisk mister mor eller far (borgerforslag).

Forslaget indfører et sorgberedskab til familier, når hjemmeboende børn pludseligt mister en mor eller far. Sorgberedskabet skal være et tilbud om støtte, rådgivning og information til efterladte forældre, for at de kan støtte og hjælpe deres børn bedst muligt i den akutte sorgfase. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget. Et flertal i udvalget er enige i intentionen bag forslaget, men kan ikke støtte det. Flertallet bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvordan et sorgberedskab skal være organiseret eller finansieret. Flertallet noterer sig, at der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til initiativer på området, hvorfor Folketinget bør afvente dette arbejde.

1. behandling
Beretning
Peder Hvelplund (EL) Ordfører
Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Det er jo rigtigt, at der er blevet rejst en kritik af, at det her forslag kun adresserer et enkelt element på et område, der i det hele taget er forholdsvis komplekst, men det er der jo selvfølgelig en grund til. Det er jo, fordi flere forskellige grupper oplever, at det, der tilbydes i forhold til sorgberedskab og muligheden for sorgorlov i øvrigt, ikke slår til. Derfor vil jeg godt bare spørge ministeren om noget. Nu nævner ministeren selv den arb...
Sophie Løhde Minister
Tak, formand. Vi skal i dag behandle beslutningsforslag B 13, som er fremsat på baggrund af et borgerforslag. Med beslutningsforslaget lægges der op til at etablere et sorgberedskab, som kommer på hjemmebesøg, når hjemmeboende børn pludselig mister en mor eller en far. Det foreslås, at beredskabet skal bestå af et tilbud om besøg, der skal foregå inden for et døgn efter dødsfaldet. Derudover foreslås det, at der sker et opfølgende besøg 2 måneder efter dødsfaldet. For regeringen er det helt afgø...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret