2. beh./Forkastet Beslutningsforslag

Om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag).

B 14 · Samling 2022-23 (2. samling)

Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag).

Forslaget indebærer gratis tandbehandling i Danmark. Forslaget henviser til, at mange borgere fravælger at gå til tandlægen, da det er for dyrt. Det er samtidigt besværligt og bureaukratisk at få tilskud til tandbehandling via eksisterende tilskudsordninger. Forslaget henviser også til, at manglende tandbehandling kan føre til forringet livskvalitet og diverse følgesygdomme. Det vil derfor være en økonomisk gevinst for samfundet at indføre gratis tandbehandling, da en række følgesygdomme vil kunne blive forebygget eller forhindret. Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag B 5, 2022-23, 1. samling. Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Dunja Fogelberg Hansen om borgerforslag B 14 om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling.
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
2. (sidste) behandling
Peder Hvelplund (EL) Ordfører
Tak for det, formand, og tak til ministeren for talen. Jeg tror, at en af de ting, som Venstre formentlig har lært af de her regeringsforhandlinger, er, at hvis man skal spise en elefant, gør man det bedst i bidder. Derfor vil jeg også godt høre, om det måske var noget, man kunne grave videre i i forhold til spørgsmålet om at få afskaffet brugerbetaling i sundhedsvæsenet, uanset om det handler om tænder, om det handler om receptpligtig medicin, eller om det handler om lægehenviste ydelser. Er re...
Sophie Løhde Minister
Beslutningsforslaget, vi her behandler, omhandler at indføre vederlagsfri tandpleje for alle borgere. To meget lignende beslutningsforslag, nemlig B 9 og B 15, om vederlagsfri tandpleje blev behandlet her i Folketingssalen tilbage i henholdsvis februar 2021 og januar 2022. De beslutningsforslag var også begge fremsat på baggrund af tidligere borgerforslag. Grundlæggende er det jo en supersympatisk tanke at indføre vederlagsfri tandpleje for alle, men det er også et meget, må man sige, omkostning...
2. (sidste) behandling af B 14: Om, at sundhedsvæsenet også skal indebære tandbehandling (borgerforslag). tirsdag den 28. marts 2023 · Møde 39
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret