Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om Ahmed Samsam.
Vis fuld titel
Hvad mener ministeren om, at Ahmed Samsam, hvis skyld der er sået voldsom tvivl om, fortsat kan risikere at sidde uretmæssigt fængslet, fordi regeringen ikke vil igangsætte en undersøgelse af sagen, til trods for at det blev lovet før folketingsvalget, og frygter ministeren ikke de facto at understøtte justitsmord?
Resume
.
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 30: Om Ahmed Samsam. onsdag den 11. januar 2023 · Møde 12
Peder Hvelplund (EL) Ordfører
Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder som følgende: Hvad mener ministeren om, at Ahmed Samsam, hvis skyld der er sået voldsom tvivl om, fortsat kan risikere at sidde uretmæssigt fængslet, fordi regeringen ikke vil igangsætte en undersøgelse af sagen, til trods for at det blev lovet før folketingsvalget, og frygter ministeren ikke de facto at understøtte justitsmord?
Peter Hummelgaard Minister
Mange tak for ordet, og også tak til spørgeren for spørgsmålet. Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at det er regeringens klare opfattelse, at vi har behov for stærke efterretningstjenester, som der kan være tillid til, og som også har de rette rammer til at udføre deres arbejde. En grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjenester, som kan beskytte samfundet og det åbne demokrati, er, at ikke alt kan lægges åbent frem. Der er derfor også meget snævre rammer for, hvad d...