Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet
Vis fuld titel
Hvornår planlægger ministeren at fremlægge nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet, og har ministeren gjort sig nogle tanker om, hvad disse tiltag kan omfatte?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 35: Om nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet onsdag den 11. januar 2023 · Møde 12
Signe Munk (SF) Ordfører
Tak for ordet. Spørgsmålet er: Hvornår planlægger ministeren at fremlægge nye klimatiltag, som kan lukke mankoen i forhold til 2025-målet, og har ministeren gjort sig nogle tanker om, hvad disse tiltag kan omfatte?
Lars Aagaard Minister
Tak for spørgsmålet. Klimaudfordringer er alvorlige og menneskeskabte og accelererer. Danmark skal leve op til det, vi lover – det skal man i øvrigt generelt i livet. Af regeringsgrundlaget fremgår det derfor, at vi vil træffe de nødvendige beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet både i 2025 og i 2030. Og jeg vil også herfra gerne takke CONCITO for deres indspark til vurderingen af, om vi er on track. Det er aftalt, at der skal laves et samlet kasseeftersyn, som Energist...