Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om konklusionerne i advokatundersøgelsen af krænkelsessagen i Vor Frue Kirke.
Vis fuld titel
Kan ministeren have tillid til konklusionerne i advokatundersøgelsen af krænkelsessagen i Vor Frue Kirke, når man alene har interviewet krænkeren, men hverken anmelderen eller de tre ofre i sagen?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 39: Om konklusionerne i advokatundersøgelsen af krænkelsessagen i Vor Frue Kirke. onsdag den 11. januar 2023 · Møde 12
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Ordfører
Tak for det. Spørgsmålet lyder: Kan ministeren have tillid til konklusionerne i advokatundersøgelsen af krænkelsessagen i Vor Frue Kirke, når man alene interviewer krænkeren, men hverken anmelderen eller de tre ofre i sagen?
Louise Schack Elholm Minister
Tak for spørgsmålet. Det handler om en sag, som Berlingske Tidende har fulgt indgående siden maj sidste år. Den 22. maj 2022 bragte avisen nemlig en artikel om en medarbejder ved Vor Frue Kirke i København, som ifølge avisen tilbage i 1990'erne og 00'erne skulle have udvist krænkende adfærd i forskellige sammenhænge. Den slags anklager skal man naturligvis altid tage meget alvorligt, både i folkekirken og andre steder i vores samfund. Det gælder, uanset om man som menighedsråd har arbejdsgiveran...