Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om hjemsendelsespolitikken.
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at det er et opgør med hjemsendelsespolitikken, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye SVM-regering vil give opholdstilladelse til f.eks. unge kvinder fra Syrien, som har mistet deres opholdstilladelse, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 41: Om hjemsendelsespolitikken. onsdag den 11. januar 2023 · Møde 12
Peter Skaarup (DD) Ordfører
Mange tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Er ministeren enig i, at det er et opgør med hjemsendelsespolitikken, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at den nye SVM-regering vil give opholdstilladelse til f.eks. unge kvinder fra Syrien, som har mistet deres opholdstilladelse, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft?
Kaare Dybvad Bek Minister
Tak for spørgsmålet. Svaret er: Nej, det er ministeren ikke enig i. Regeringens udlændingepolitik baserer sig på grundpillerne i udlændingelovgivningen, og regeringen holder fast i, at ophold som flygtning i Danmark er midlertidigt. Vi vil heller ikke ændre reglerne for, hvornår der skal ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til flygtninge. Samtidig mener vi, at det er fornuftigt at justere lovgivningen, hvis den ikke fungerer hensigtsmæssigt, og vi har jo i den sene...