Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at regeringen vil afskaffe en helligdag til at finansiere opbygningen af forsvaret.
- Fremsat 12. jan. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at regeringen kobler afskaffelsen af en helligdag, formentlig store bededag, til at finansiere fremrykningen af opbygningen af forsvaret fra 2033 til 2030?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 78: Om at regeringen vil afskaffe en helligdag til at finansiere opbygningen af forsvaret. onsdag den 18. januar 2023 · Møde 14
Lise Bech (DD) Ordfører
Tak, formand. Spørgsmålet lyder simpelt hen: Hvad er ministerens holdning til, at regeringen kobler afskaffelsen af en helligdag, formentlig store bededag, har vi jo så fundet ud af, til at finansiere fremrykningen af opbygningen af forsvaret fra 2033 til 2030?
Jakob Ellemann-Jensen Minister
Tak for spørgsmålet. Med Ruslands angreb på Ukraine er der jo igen krig i Europa. Truslen er rykket tættere på, og det gør det nødvendigt, at vi investerer ganske markant mere i vores forsvar. På den baggrund indgik vi det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik i marts sidste år. Ambitionen med det nationale kompromis var at styrke vores eget forsvar ved at løfte forsvarsudgifterne til at udgøre 2 pct. af bnp i 2033. Der er sket meget på et år, og det står lysende klart, at vi bliver nød...