Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at kravet om bedøvelse af pattegrise inden kastration efterleves.
- Fremsat 12. jan. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Der står intet om dyrevelfærd i regeringsgrundlaget, men hvert år kastreres 17,5 mio. pattegrise, hvilket ifølge reglerne skal ske med bedøvelse; imidlertid indikerer salget af bedøvelsesmidler, at kravet om bedøvelse ikke efterleves – vil ministeren gøre noget for at sikre, at kravet om bedøvelse inden kastration efterleves?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 81: Om at kravet om bedøvelse af pattegrise inden kastration efterleves. onsdag den 18. januar 2023 · Møde 14
Søren Egge Rasmussen (EL) Ordfører
Tak. Der står ikke noget om dyrevelfærd for produktionsdyrene i regeringsgrundlaget, men hvert år kastreres 17,5 millioner pattegrise, hvilket ifølge reglerne skal ske under bedøvelse; imidlertid indikerer salget af bedøvelsesmidler, at kravet om bedøvelse ikke efterleves – vil ministeren gøre noget for at sikre, at kravet om bedøvelse inden kastration efterleves?
Jacob Jensen Minister
Også tak for det spørgsmål, og tak for også i det her spørgsmål at sætte fokus på et vigtigt element inden for dyrevelfærdsområdet, særlig i forhold til grisenes velfærd. Det er og det var en klar forudsætning i svinehandlingsplanen tilbage fra 2014, at kastration uden bedøvelse skulle ophøre senest i 2018. For at sikre det blev det indarbejdet som et krav i branchens egen standard, »DANISH Produktstandard«, og ved en gennemgang i juni sidste år viste det sig, som også hr. Søren Egge Rasmussen r...