Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om den nye regering i Israel.
- Fremsat 13. jan. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er regeringens og ministerens reaktion på den nye regering i Israel, herunder bl.a. premierminister Netanyahus udtalelse i slutningen af december om, at Israel har en eksklusiv og suveræn råderet over hele området, inklusive Vestbredden, hvor hans regering agter at udvide ulovlige bosættelser?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 96: Om den nye regering i Israel. onsdag den 18. januar 2023 · Møde 14
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Tak for det. Spørgsmålet til udenrigsministeren lyder: Hvad er regeringens og ministerens reaktion på den nye regering i Israel, herunder bl.a. premierminister Netanyahus udtalelse i slutningen af december 2022 om, at Israel har en eksklusiv og suveræn råderet over hele området, inklusive Vestbredden, hvor hans regering agter at udvide de ulovlige bosættelser?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Tak for det. Det er rigtigt, at der er tiltrådt en ny regering i Israel efter en årrække med hyppige valg. Og Danmark har jo traditionelt haft og har og ønsker fortsat at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Israel på en lang række områder: handel, forskning, innovation. Men det betyder langtfra, at vi er enige om alt, og der er ingen tvivl om, at den nye israelske regering og vi, altså Danmark, ser meget forskelligt på især bosættelserne i de besatte palæstinensiske områder, hvor den nye ...