Stadfæstet Lovforslag

Om dansk normaltid.

L 19 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. 1. behandling 31. jan. 2023
  2. 2. behandling 2. mar. 2023
  3. 3. behandling 14. mar. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om dansk normaltid.

Lovforslaget går ud på at sikre et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, fordi den gældende lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse er forældet. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes den koordinerede universaltid (UTC). Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge UTC tillagt 1 time. Loven forventes at træde i kraft den 26. marts 2023.

1. behandling
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Thomas Monberg (S) Ordfører
Tak for ordet. Det er første gang, jeg står den her talerstol, og jeg vil i dag præsentere Socialdemokratiets perspektiv på et særligt lovforslag om tid. Det kan lyde lidt som et besynderligt forslag, men sagen er den, at i dagens Danmark er der ikke et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid. På nuværende tidspunkt fastsættes den danske tid af loven om tidens bestemmelse fra 1893, men den har reelt ikke været fulgt de seneste 40 år, fordi ingen ure i praksis distribuerer...
Thomas Danielsen Minister
Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen for den historiske gennemgang og for at gøre et forslag, der i hvert fald på papiret er både gråt og kedeligt, utrolig farverigt. Der er faktisk kun blevet stillet et spørgsmål til ministeren under behandlingen her, og det var ikke engang et klart spørgsmål. Det var – hvad skal man sige – et udtryk for en bekymring fra fru Lisbeth Bech-Nielsens side om, hvorvidt om lov om dansk normaltid nu også var et passende navn til for...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Henrik Dahl (LA) Ordfører
Tak for ordet, og jeg skal gøre det kort. Når vi vedtager lovforslag L 19 lige om lidt, ophæver vi en 130 år gammel lov, som altså går tilbage til Estrup. Og jeg vil bare sige tak, fordi vi nu har fået en handlekraftig flertalsregering hen over midten, så vi på den måde får taget et opgør med provisorietiden. Det er på høje tid, og jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi får taget Estrups love af bordet på den her måde. Tak for ordet.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret