Stadfæstet Lovforslag

Om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

L 13 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. 1. behandling 2. feb. 2023
  2. 2. behandling 23. feb. 2023
  3. 3. behandling 28. feb. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Forslaget afskaffer store bededag (fjerde fredag efter påske) som helligdag og fastsætter store bededag som en almindelig ekstra arbejdsdag. Forslaget medfører, at de løn- og ansættelsesvilkår, som gælder på almindelige arbejdsdage, også vil gælde for denne dag. Forslaget indfører også, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af helligdagen, får et løntillæg for den ekstra arbejdsdag. Lønmodtagere, der får fast månedsløn, modtager et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede lønmodtagere modtager ved arbejde på store bededag den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag, eventuelt med tillæg for overarbejde m.m. Forslaget indfører desuden, at store bededag ikke længere er en lukkedag i relation til lukkeloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
2. behandling
Tillægsbetænkning
Omtrykt
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Jens Joel (S) Ordfører
Tak for det, formand. Danmark er et lille land, et af de bedste og rigeste og et af de tryggeste, og sådan skal det også blive ved med at være. Vi har ikke bygget vores rige og trygge samfund på enorme naturressourcer eller på en uomgængelig strategisk placering. Vi har bygget vores stærke fællesskab på uddannelse til alle og på vores arbejde. Det er vores dygtige lønmodtagere, vores virksomheder og vores stærke offentlige sektor, der hver dag skaber den værdi, som sikrer velfærdssamfundet. Vi h...
Karsten Hønge (SF) Ordfører
Det her er sølle. Der er tale om en regering, der vælger en dumstædighed i stedet for en ærlighed over for befolkningen. Ja, selv Anders Fogh Rasmussen mener, at det kan være en god idé at udskyde det her spørgsmål til efter et valg. Hvorfor? Det er, fordi ingen, absolut ingen, havde hørt noget som helst om det her forslag om ikke bare at tage en af lønmodtagernes fridage, men – nok så alvorligt – også at hamre en betonpæl ind igennem den danske model, som formanden for Fagbevægelsens Hovedorgan...
Karsten Hønge (SF) Ordfører
Stop tyven! Stop tyven! Det råber lønmodtagere over hele landet, og her står jeg med næsten en halv million underskrifter, der dokumenterer, at regeringen er på koalitionskurs med befolkningen. I bogen med underskrifter siger Annette H.: Da jeg er i rengøring, er det skønt at få en pause og få kroppen hvilet. Det er hårdt for kroppen at slæbe støvsugere, spande, klude og rengøringsmidler frem og tilbage, flytte mange ting både oppe og nede og mange dumme arbejdsstillinger. Det er galt nok, at re...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret