Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at den nye flertalsregering udgør flertallet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Vis fuld titel
Mener ministeren, at der er et demokratisk problem i, at partierne bag den nye flertalsregering samtidig udgør flertallet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, henset til at det er det eneste sted, hvor den lovgivende magt kan føre kontrol med den udøvende magt på lige netop efterretningsområdet?
Behandlingshistorik
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 152: Om at den nye flertalsregering udgør flertallet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. onsdag den 8. februar 2023 · Møde 24
Rosa Lund (EL) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at der er et demokratisk problem i, at partierne bag den nye flertalsregering samtidig udgør flertallet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, henset til at det er det eneste sted, hvor den lovgivende magt kan føre kontrol med den udøvende magt på lige netop efterretningsområdet?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og også tak til spørgerne for spørgsmålet. Det er afgørende, at der i et demokrati som det danske føres tilsyn og kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed, herunder jo altså også parlamentarisk kontrol. Det er samtidig en grundlæggende forudsætning, at alt ikke kan lægges åbent frem, hvis efterretningstjenester skal kunne varetage deres opgave med at sikre statens sikkerhed og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser i udlandet. Det er på den baggrund, at Folketin...