Stadfæstet Lovforslag

Om ændring af revisionsbestemmelse i straffeloven, retsplejeloven m.v.

L 53 · Samling 2011-12

  1. Fremsat 14. dec. 2011
  2. 1. behandling 20. dec. 2011
  3. 2. behandling 11. jun. 2012
  4. 2. behandling 11. jun. 2012
  5. 3. behandling 13. jun. 2012
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Ændring af revisionsbestemmelse).

Formålet med loven er at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4, således at justitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelsen i folketingsåret 2013-14 frem for i 2011-12. Folketinget besluttede, at justitsministeren skal fremsætte forslag om revision af bestemmelsen i folketingsåret 2012-13 frem for i folketingsåret 2013-14. Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige, når politiet til brug for en konkret efterforskning eller retsforfølgning af alvorlig kriminalitet har indhentet en retskendelse med henblik på et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Nærmere regler herom er fastsat i den såkaldte logningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006). Med logningsbekendtgørelsen gennemføres væsentlige dele af EU' logningsdirektiv (direktiv 2006/24/EF). Europa-Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Herefter vil forslaget skulle forhandles af EU-medlemsstaterne i Rådet. På denne baggrund foreslås revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, udsat til folketingsåret 2013-14, så revisionen af de danske logningsregler afventer den kommende revision af logningsdirektivet. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bem. og ÆF
Betænkning
Politisk drøftelse
(Omtrykt)
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret