Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om regeringens planer om et udrejsecenter i Rwanda.
Vis fuld titel
Er ministeren tilfreds med forløbet og udviklingen i forhold til regeringens planer om et udrejsecenter i Rwanda?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 161: Om regeringens planer om et udrejsecenter i Rwanda. onsdag den 8. februar 2023 · Møde 24
Pia Kjærsgaard (DF) Ordfører
Jeg synes, man er nødt til at rejse det her spørgsmål i Folketingssalen, for man undres, for at sige det mildt. Hvad er begrundelsen for, at regeringen nu efter 5 år – 5 år – ikke længere synes, at Danmark alene skal etablere det asylcenter, men at det nu skal være med andre lande? Er det ikke vigtigt, at man finder en løsning på problemet, og at i hvert fald Socialdemokraterne fortsat siger, hvad de sagde før og under valget?
Kaare Dybvad Bek Minister
Tak for det, og tak for spørgsmålet i dag. Jeg var blevet helt bekymret, for jeg er vant til at være den minister, der har flest samråd og flest spørgsmål hernede, men det er, som om oppositionspartierne er faldet af på den, og jeg har slet ikke nogen samråd på vej. Så jeg er glad for, at der stadig er opmærksomhed på det her spørgsmål. Jeg kan sige til spørgeren, at vi selvfølgelig står fast på og fortsat vil arbejde for at lave et modtagecenter, enten som en model sammen med andre europæiske l...