Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om et dansk modtagecenter i Rwanda.
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at man har ført befolkningen bag lyset, når ministeren i september 2022 gav udtryk for, at ministeren havde en forventning om, at et dansk modtagecenter i Rwanda ville kunne være klar inden for 1 år, men nu siger, at ministeren tror, at et modtagecenter kan oprettes inden for de kommende 5 år?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 177: Om et dansk modtagecenter i Rwanda. onsdag den 8. februar 2023 · Møde 24
Peter Skaarup (DD) Ordfører
Tak for det – og jeg læser spørgsmålet op. Er ministeren enig i, at man har ført befolkningen bag lyset, når ministeren i september 2022 gav udtryk for, at han havde en forventning om, at et dansk modtagecenter i Rwanda ville kunne være klar inden for 1 år, men nu siger, at han tror, at et modtagecenter kan oprettes inden for de kommende 5 år?
Kaare Dybvad Bek Minister
Nej, det er ministeren ikke enig i, altså at jeg har ført nogen bag lyset. Jeg mente sådan set på det tidspunkt, at vi ville kunne lave en aftale inden for 1 år. Nu er jeg blevet spurgt af en journalist: Vil det kunne lade sig gøre inden for 5-10 år? Og så sagde jeg: Jamen det ville kunne lade sig gøre inden for det. Det bliver så til en overskrift, som handler om, at det er inden for 5 år, men det ændrer jo sådan set ikke på synspunktet, at man kan lave et modtagecenter inden for en relativt ko...