Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om at erhvervsskolen U/NORD lukker hhx, htx og eud business i Helsingør.

S 429 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 23. mar. 2023
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Hvad er ministerens holdning til, at erhvervsskolen U/NORD lukker hhx, htx og eud business i Helsingør, hvilket går imod regeringens ambitioner om at styrke erhvervsskolerne, og hvad agter ministeren i den forbindelse at foretage sig for at sikre de unge gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i Helsingør og i resten af Danmark?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 429: Om at erhvervsskolen U/NORD lukker hhx, htx og eud business i Helsingør. onsdag den 12. april 2023 · Møde 43
Marlene Harpsøe (DD) Ordfører
Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at erhvervsskolen U/NORD lukker hhx, htx og eud business i Helsingør, hvilket går imod regeringens ambitioner om at styrke erhvervsskolerne, og hvad agter ministeren i den forbindelse at foretage sig for at sikre de unge gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i Helsingør og i resten af Danmark?
Mattias Tesfaye Minister
Tak for spørgsmålet. Det bekymrer mig, at U/NORD har besluttet at nedlægge htx og stoppe optaget på hhx og det merkantile grundforløb, for vi skylder de unge gode muligheder for uddannelse, uanset hvor de bor. Men som selvejende institution kan U/NORD selv træffe beslutning om, hvilke uddannelser de vil udbyde, og det er regionerne, i det her tilfælde Region Hovedstaden, der har den koordinerende rolle i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Uddannelsesinstitutionerne...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret