Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres ift. køn og seksualitet.

S 430 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 24. mar. 2023
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Mener ministeren, at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres, således at heteroseksualitet ikke længere opfattes som en norm, og mener ministeren, at det er på sin plads, at pædagog- og lærerstuderende bibringes den opfattelse og dermed må antages at videreformidle den opfattelse, at heteroseksualitet, som trods alt betegner over 90 pct. af befolkningens seksualitet, ikke bør være normgivende for samfundet, og at forestillingen om køn er konstrueret, og at det er staten, der aktivt kønner sine borgere og fordeler visse goder og pligter til det ene køn, sådan som det beskrives og opfordres til i de to nye bøger henvendt til henholdsvis pædagog- og læreruddannelsen, »Køn, seksualitet & mangfoldighed«, som bl.a. anvendes på pædagoguddannelserne i Aarhus og Horsens, og »LGBTQ+ i skolen«?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 430: Om at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres ift. køn og seksualitet. onsdag den 12. april 2023 · Møde 43
Mette Thiesen (DF) Ordfører
Tusind tak. Mener ministeren, at pædagog- og lærerstuderende skal undervises i, at samfundets normer bør ændres, således at heteroseksualitet ikke længere opfattes som en norm, og mener ministeren, at det er på sin plads, at pædagog- og lærerstuderende bibringes den opfattelse og dermed må antages at videreformidle den opfattelse, at heteroseksualitet, som trods alt betegner over 90 pct. af befolkningens seksualitet, ikke bør være normgivende for samfundet, og at forestillingen om køn er konstru...
Christina Egelund Minister
Tak for det, og tak for spørgsmålet. Som jeg hører spørgeren – og så må spørgeren jo rette mig, hvis jeg tager fejl – så handler spørgsmålet her især om, hvorvidt noget specifikt undervisningsmateriale på pædagog- og læreruddannelserne bibringer en fra spørgerens synspunkt forkert forståelse af køn og seksualitet. Jeg kender ikke de specifikke undervisningsbøger, som der henvises til. Det er ikke Uddannelses- og Forskningsministeriet, og det er heller ikke mig som minister eller andre statslige ...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret