Delt Lovforslag

Om fradragsret for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger.

L 76 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 29. mar. 2023
  2. 1. behandling 27. apr. 2023
  3. 2. behandling 23. maj 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og personskatteloven. (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af lovforslag nr. L 9, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, som den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022. Lovforslaget udmønter to tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«. Det foreslås at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag fra og med den 1. januar 2024. Derudover foreslås det at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med den 1. januar 2024. Det foreslås endvidere at nedsætte den statslige bundskat i 2023 og følgende år med 0,03 procentpoint fra 12,09 pct. til 12,06 pct. for at kompensere alle borgere for en samlet stigning i kommuneskatterne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tusind tak, formand. En af mine yndlingssange, som jeg gik og nynnede lidt for mig selv på vej op til talerstolen, er Stig Møllers »Sikke en dejlig dag«. Solen skinner, fuglene synger, og det her lovforslag har jeg glædet mig rigtig meget til. Det er en vigtig sag for Socialdemokratiet og er et lovforslag, der på flere måder gavner den danske model. For det første foreslår regeringen bestående af Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingen...
Jeppe Bruus Minister
»Når jeg ser et rødt flag smælde«, har man næsten helt lyst til at starte med i den her sangkavalkade, der er blevet gennemgået af flere ordførere. Den sang skrev Oskar Hansen tilbage i 1923, og den er ikonisk, i hvert fald når flere af os skal synge den her på mandag, den 1. maj, som et udtryk for ikke bare en fagbevægelsen, men en hel udvikling af det her fantastiske, dejlige velfærdssamfund. Og der er sådan set grund til at hylde fagforeningerne, ligesom der er grund til at hylde arbejdsgiver...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret