Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om det høje pres af migranter der er ved Middelhavet.
- Fremsat 13. apr. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad tænker ministeren om det meget høje pres af migranter, der er ved Middelhavet, og har regeringen planer om at tage situationen alvorligt og stoppe den migrantkrise, som igen er under opsejling, før det er for sent?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 478: Om det høje pres af migranter der er ved Middelhavet. onsdag den 19. april 2023 · Møde 47
Pernille Vermund (NB) Ordfører
Tak for det. Hvad tænker ministeren om det meget høje pres af migranter, der er ved Middelhavet, og har regeringen planer om at tage situationen alvorligt og stoppe den migrantkrise, som igen er under opsejling, før det er for sent?
Kaare Dybvad Bek Minister
Tak for spørgsmålet. Det er sådan, at vi i øjeblikket ikke mærker tilstrømning til Danmark, men når vi ser på Europa, er der meget høje ankomsttal – det højeste siden 2015 – og det, vi også kan se, er, at det nuværende asylsystem er dysfunktionelt. Det er menneskesmuglerne og deres forretningsmodel, som det gavner. Det er ikke engang dem, som har brug for beskyttelse. Det er en prioritet at håndtere den situation for regeringen og at få ro på EU's ydre grænser. Der er behov for et nyt asylsystem...