Bortfaldet Beslutningsforslag

Om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

B 120 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 17. maj 2023
  2. 1. behandling 25. maj 2023
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

Forslaget fremsættes på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«, som opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget. Borgerforslaget har til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregner en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning.

Forslaget som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Ordfører
Jeg må sige, at jeg er en lille smule skuffet over ministerens tale. Nu har jeg i tre år hørt på, at vi skal se på det, og vi har lavet beretninger, der er kommet hvidbøger, og der er ikke sket noget som helst på det her område. Det er altså vores børn, der hver eneste dag betaler prisen, når de logger ind i en verden af afhængighedsskabende elementer og aggressive algoritmer. Når nu Frankrig har sagt, at de kommer til f.eks. at regulere adgangen til porno med et digitalt pas, hvorfor kan Danmar...
Marie Bjerre Minister
Tak. Jeg har tidligere hørt om en interessant sammenstilling, som kulturkritikeren Neil Postman har lavet af George Orwells roman »1984« og Aldous Huxleys berømte roman »Fagre nye verden« fra 1932, hvor mennesker lader sig overtage af teknologi. Det, som Orwell frygtede, var de mennesker, som ville bandlyse bøger. Det, Huxley frygtede, var, at det ville blive overflødigt at bandlyse bøger, eftersom der ikke ville være nogen, der ville læse dem. Orwell frygtede dem, der ville formene os adgang ti...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret