Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om ansattes ytringsfrihed.
- Fremsat 5. okt. 2023
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 45: Om ansattes ytringsfrihed. onsdag den 11. oktober 2023 · Møde 5
Nick Zimmermann (DF) Ordfører
Tak. Hvordan ser ministeren på offentligt ansattes ret til at ytre sig i den offentlige debat, herunder retten til at gøre offentligheden opmærksom på det, når der f.eks. foregår lovbrud og vanrøgt i ældreplejen, og hvorfor mener ministeren tilsyneladende ikke længere, at der er behov for at tage de initiativer for at styrke de offentligt ansattes ytringsfrihed, som var indeholdt i den politiske aftale af 28. august 2022?
Peter Hummelgaard Minister
Mange tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg som justitsminister selvfølgelig er meget, meget optaget af, at offentligt ansatte føler sig trygge ved at benytte deres ytringsfrihed. Vi har alle sammen en interesse i at kende til forholdene på de offentlige arbejdspladser, og jeg vil derfor også naturligvis kun opfordre alle offentligt ansatte til at gøre brug af deres ytringsfrihed. Det er rigtigt, som spørgeren siger, at den daværende regering den 28. august 2022 sammen med SF, Radika...