Stadfæstet Lovforslag

Om gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet.

L 52 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 11. okt. 2023
  2. 1. behandling 25. okt. 2023
  3. 2. behandling 12. dec. 2023
  4. 3. behandling 14. dec. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet).

Lovforslaget gennemfører aftalen "Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet", som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. For det første foreslås det at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. For det andet foreslås det at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. For det fjerde foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. For det femte foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Anders Kronborg (S) Ordfører
Tusind tak for det. Jeg synes faktisk, det er en rigtig god dag og et godt lovforslag at stå med heroppe, for det er jo en aftale, som er blevet indgået med stort set samtlige partier i Folketinget, nemlig Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Og når jeg lige starter med at nævne det, er det jo, fordi det danske folkestyre er bedst, når vi arbejder sammen. I forhold til noget så vigtigt s...
Jeppe Bruus Minister
Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at takke for den meget positive modtagelse af det her lovforslag. Vores fantastiske, dejlige land og velfærdssamfund fungerer jo kun, hvis alle de virksomheder og borgere, der er en del af det, bidrager og betaler med og betaler det, de skal, i en tillid til, at hvis de betaler deres skat, så gør naboen det også, og det er, uanset om vi er borgere eller virksomheder, eller hvad vi er. Alternativet er, at velfærdssamfundet bliver udhulet, fordi nogle ikke sp...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret